Nordic Product Manager Non Food
📝 Hvad hedder du, og hvilken stilling har du hos Arvid Nordquist?
💬 “Jeg hedder Rebecca, og jeg arbejder som nordisk produktchef for non-food. Vores del af Arvid Nordquists portefølje består af produkter inden for husholdning, rengøring og hygiejne. Jeg arbejder med varemærkerne Duck, Glade, Raid, Autan og Mr. Muscle, der er ejet af vores amerikanske forretningspartner SC Johnson. I min stilling har jeg ansvar for sortiment og markedsføring i Sverige, samtidig med at jeg arbejder tæt sammen med vores lokale produktchefer i Norge, Danmark og Finland.”
📝 Hvilke egenskaber er gode at have i din stilling?
💬 “Viden om økonomi og marketing er naturligvis vigtigt. Som person skal man også være nysgerrig og have en oprigtig interesse for at lære mere om produkter, kategorier og markedet som helhed. Derudover skal man have gode sociale kompetencer, idet stillingen indebærer en vedvarende dialog med både interne afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Fordi jeg arbejder med globale varemærker, har jeg brug for at forstå forskellige kulturer, både personligt og professionelt.”
📝 Hvad brænder du for i din stilling?
💬 “At se produkter, materialer og koncepter, som jeg arbejder med, dukke op i hverdagen uden for kontoret! Da produkterne sælges i dagligvarehandelen og lignende kanaler, bliver jobbet meget konkret – jeg er jo samtidig en forbruger, der står foran butikshylden og skal vælge produkter. Jeg sætter især pris på arbejdet med GAP-analyser og at få lov til at arbejde strategisk med at udvikle virksomheden på en måde, der skaber både vækst og lønsomhed. Derudover har vi også arbejdet med tilpasning, hvor vi hjælper internationale brands med at udvikle markedsføringsmateriale og salgsstøtte, der fungerer på de nordiske markeder. Det er ikke altid nemt, men jeg kan godt lide udfordringen!”
📝 Hvad er det bedste ved at arbejde som produktchef hos Arvid Nordquist?
💬 “Jeg har arbejdet hos Arvid Nordquist i ti år, og i den tid har jeg fået mulighed for at arbejde med mange forskellige varemærker og kategorier. Her arbejder man tæt på de forskellige funktioner i virksomheden, og selvom vi er blevet meget større, siden jeg startede, findes det aspekt stadig. Tæt kontakt giver en bedre forståelse for andre afdelinger som økonomi, logistik og salg. Alle skal arbejde henimod de samme mål for at gøre virksomheden til en succes. Jeg kan rigtig godt lide kulturen i den familieejede virksomhed Arvid Nordquist. Derudover er der en solid erfaring og kompetence i virksomheden, som støtter mig i min stilling, da arbejdet er hektisk, og man ofte skal træffe hurtige beslutninger. Jeg kan jeg også godt lide at arbejde i et internationalt miljø og møde både forretningskulturer og mennesker fra forskellige dele af verden.”
