Colman’s

Colman’s blev skabt allerede i 1814 af Jeremiah Colman i udkanten af Norwich i det østlige England og betragtes i dag mere eller mindre som Englands nationalsennep med sin ærværdige historie og fremstilling. Colman’s stærke, karakteristiske smag kommer fra en særlig blanding af forskellige lyse og mørke sennepsfrø. En blanding, der har været en velbevaret hemmelighed lige siden Jeremiah satte låget på sin første krukke. Colman’s sennep er gennem tiderne blevet brugt til forskellige slags madlavning og er en perfekt smagsgiver at bruge som ingrediens i for eksempel saucer, dressinger og krydderiblandinger. Colman’s sennepspulver kan bruges til alle retter, der har sennep i opskriften, alternativt til at lave din egen sennep.

I dag findes der to varianter i sortimentet, Colman’s sennep og Colman’s sennepspulver.

Læs gerne mere om Colman’s på deres officielle hjemmeside.