For en mere bæredygtig verden
SC Johnson stræber efter en fremtid med mindre plastaffald og en cirkulær økonomi. Samtidig vil de også finde måder at reducere effekten af deres virksomhed på og bruge ressourcer på en ansvarlig måde. Her er nogle højdepunkter fra deres seneste fremskridt:
- 55 % af emballagen kan genanvendes, genbruges eller komposteres.
- Den globale udledning af drivhusgasser er faldet med 66 % siden 2000.
- Mere end en tredjedel af energiforbruget kommer fra vedvarende energikilder.
- 22 % af emballagen indeholder genbrugsmateriale.

For en sundere verden
SC Johnson er en af de førende producenter inden for insektmidler, skadedyrsbekæmpelse og rengøringsprodukter, og de arbejder kontinuerligt med at bidrage til en stærkere og sundere fremtid. Det betyder blandt andet, at de arbejder på at reducere spredningen af myggebårne sygdomme og styrke viden om sundhed rundt om i verden.

For en mere gennemsigtig verden
Hos SC Johnson er sikkerheden i først række, og den nyeste viden er altid vejledende i valget af ingredienser. Alle ingredienser gennemgår en vurdering af deres eventuelle indvirkning på sundhed og miljø, og rapporteres åbent på produkterne.

For en verden med flere muligheder
SC Johnson samarbejder med forskellige organisationer for at støtte unge, inspirere til innovation og udvide adgangen til læringsværktøjet STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics). Målsætningen er at styrke udviklingen af lokalsamfund.

Menneskerettighederne
I mere end 100 år har SC Johnson været styret af grundlæggende principper som integritet, ansvar og respekt. De har en nultolerancepolitik over for menneskehandel og slaveri samt en klar holdning til menneskerettigheder – både blandt deres egne medarbejdere og i leverandørleddet. SC Johnsons adfærdskodeks for leverandører præciserer kravene inden for fire centrale områder: Menneske- og arbejdsrettigheder, sikkerhed, sundhed og miljø, bæredygtighed og virksomhedssetik.
SC Johnsons leverandører skal holde sig opdateret om gældende bedste praksis og kunne fremvise den dokumentation, der kræves for at dokumentere overholdelse af kravene i adfærdskodekset. De skal også deltage i de revisioner og inspektioner, som SC Johnson ønsker, samt kunne dokumentere, at kravene i adfærdskodekset overholdes.
Ud over interne processer og oplysninger fra leverandører samarbejder SC Johnson med Supplier Ethical Data Exchange (SEDEX) om at identificere, vurdere og håndtere sociale og etiske risici i forsyningskæden. Virksomheden bruger uafhængig revision fra tredjeparter til at udføre audits på stedet baseret på SEDEX Member Ethical Trade Audits’ fire søjleprotokol. SC Johnsons adfærdskodeks for leverandører gør det muligt at gennemføre revisioner uden forudgående varsel. Virksomheden har også en døgnåben hotline til etik og compliance. Her kan medarbejdere rapportere bekymringer, problemer eller mistanke om overtrædelser – også anonymt.



