Vores kaffebønner
100% certificerede kaffebønner
Vores kvalitetsgaranti betyder, at vi aldrig går på kompromis med bønnesort eller kvalitet i vores kaffe. Arvid Nordquist kaffe består altid af 100 % arabicabønner, certificeret af Rainforest Alliance eller Fairtrade. Garantien gælder hele vores sortiment: brygkaffe, hele bønner og espresso. Vores kaffe indeholder 65 % vaskede bønner. Det er en lidt dyrere forædlingsproces, men giver kaffen dens balancerede syre.
Udvalgte farme og oprindelse
Vi bruger kun bønner af kvalitetsklasserne AA+, SHG og Excelso, der er dyrket i højtliggende områder, hvor de modner langsomt og udvikler rig aroma, frugtighed og nuanceret smag. Vores indkøbere har et tæt samarbejde med udvalgte farme og søger konstant efter de bedste bønner fra hele verden gennem omhyggelig smagsprøvning. De udvælger derefter omhyggeligt, hvilke bønner der skal indgå i vores blandinger.

Sådan påvirker ristningen kaffens smag
Smagen i en kop kaffe formes af mange faktorer, fra hvordan kaffeplanten er vokset til hvordan du brygger din kaffe derhjemme. Men det er under ristningen, at bønnen virkelig får sin karakter. Ristningen er overstået på otte til femten minutter og er afgørende for, hvordan den færdige kaffe kommer til at smage.
Ristning som håndværk
Ristning er et håndværk, hvor selv små nuancer kan skabe store smagsoplevelser. Hvis bønnerne ristes for længe, risikerer aromaen at blive brændt eller bitter, men når ristningen er helt rigtig, træder kaffens syrlighed, dybde og balance frem. Takket være ny teknologi er præcisionen øget, men det er stadig fornemmelsen for smag, der gør den virkelige forskel.
Ristningens betydning for smagen
Ristningen spiller en afgørende rolle for kaffens smagsprofil. En lysere ristning bevarer bønnens naturlige frugtighed og blomstrede citrustoner, mens en mørkere ristning fremhæver fyldige smage af nødder, chokolade og nogle gange lakrids. Ved omhyggeligt at finjustere ristningsgraden kan vi fremhæve det bedste fra hver bønne og skabe en kaffeoplevelse, der passer til forskellige smagspræferencer.
Ristning med omtanke
Hos Arvid Nordquist rister vi al vores kaffe med biogas. Risteriet er miljøcertificeret efter ISO 14001 og drives med 100 % vind- og vandbaseret energi, og siden 2009 har produktionen været certificeret “Bra Miljöval”.

Bryg en kop kaffe med stor smag
En god kaffe garanterer ikke en lækker kaffe. Men med nogle enkle råd kan du være sikker på, at du får det bedste ud af din kaffe.
1. Opbevaring
Kaffens værste fjende er ilt; så snart du åbner emballagen, begynder de æteriske olier i kaffen at oxideres, og smagen forringes langsomt. Behold kaffen i den oprindelige emballage, luk den godt til, og stil den i en lufttæt krukke med låg. Opbevar kaffen køligt, tørt og mørkt – også lys påvirker kaffens kvalitet. Hold kaffen væk fra komfuret, hvor den kan suge fugt til sig. At lade kaffen stå i køleskabet kan være et lille plus, men ikke hvis kaffen omgives af stærke lugte fra for eksempel skimmelost og løg.
2. Vælg hvidt filter
Brug blegede hvide filtre, når du brygger. Filtre, der er blegede med ilt (ikke klor), er miljøvenlige. Ublegede, brune filtre afgiver partikler, og du får en kaffe med bismag af pap. Filteret kan være forskellen mellem en god og en dårlig kaffe.
3. Doser passende
Cirka 7 gram kaffepulver pr. kop (1,25 dl vand). Overdoser ikke kaffen i din brygger, det gør bare kaffen mere besk. Vil du have en stærkere, mere kraftfuld kaffe? Skift til en sort, der er mere mørkristet.
4. Rent og frisk vand
98,2 % af en kop kaffe består af vand. Vandets kvalitet har derfor af naturlige årsager en direkte indvirkning på kaffens smag. Brug altid friskt, rent og koldt vand. Oftest når man brygger, ligger der lidt vand tilbage i bryggeren, sørg for, at dette tømmes. Skyl også bryggeren med jævne mellemrum.
5. Rengør din brygger regelmæssigt
Kalk, eventuelle mælkerester og fedt fra kaffen kan sætte sig fast i maskinen. Dette forringer smagen og kan også påvirke maskinens ydeevne. Desuden kan der dannes bakterier på sigt.

Bryggeteknikker
Hvilken bryggeteknik du vælger påvirker smagen på din kop kaffe. Test dig frem og find din favorit.

Elbryggere
Følg altid anvisningen fra producenten. I en elkaffemaskine bør du ikke overdosere kaffen, så bliver smagen besk. Kaffemaskinens watteffekt bør være over 1150. En lavere effekt udvikler bitterstoffer og garvesyre i kaffen.
Arvid Nordquist Svea, Mellan, Gran Dia, Franskrost, Festivita, Reko, Eco og Solid er kaffe, som passer fremragende til at brygges i en elkaffemaskine.

Stempelkande
Af mange kaffekendere anset som en af de bedste måder at brygge kaffe på. Varm vand op på komfuret og løft gryden af ved kogepunktet. Hvis vandet koger for længe, bliver det iltfattigt og giver kaffen mindre smag. Doser lige så mange spsk./kaffemål som antal kopper. Hæld vandet over kaffen og rør rundt med en ske. Vent 3-4 minutter, før du sætter pressen i og presser.
Arvid Nordquist Pressiado, Svea, Mellan, Reko og Eco har en formaling, der passer godt til både elbrygger og pressobryggere.

Espresso
Følg producentens anvisninger. En rigtig Espresso brygges i en Espressomaskine med et tryk på 9 bar. Det tager mellem 20-30 sekunder at få 3 cl aromatisk kaffe. En rigtigt lavet Espresso kendetegnes ved et gyldenbrunt skum kaldet “crema”, som ligger på overfladen. Drys lidt sukker på “cremaen”. Hvis den er god, bliver sukkeret liggende et øjeblik, før det synker.
Prøv Arvid Nordquist Espresso Buono eller Giusto i din espressomaskine for en fantastisk smagsoplevelse.

Tragt/Chemex
At bruge tragt med filter er undervurderet og en rigtig god måde at brygge kaffe på. Dosér lige så mange spsk./kaffemål som antal kopper. Varm vandet op på komfuret og løft gryden af ved kogepunktet. Hvis vandet koger for længe, bliver det iltfattigt og giver kaffen mindre smag. Hæld vandet i tragten ad flere omgange.
Al vores brygkaffe; Svea, Mellan, Gran Dia, Franskrost, Festivita, Reko, Eco og Solid kan med fordel også brygges med en tragt.

Kok
Doser efter producentens anvisninger. Hæld koldt vand over kaffen, kog op og tag derefter kanden af pladen. Lad stå i nogle minutter.
Arvid Nordquist Kok er vores kogekaffe.

Moka
Skru kanden fra hinanden og fyld vand op til ventilen, ikke over. Fyld filteret helt op med kaffe og pak det let med en ske. Skru mokkabryggeren sammen og stil den på komfuret. Når bryggeren efter 2-5 minutter begynder at hvæse, løfter du den af. Færdig.
Prøv Arvid Nordquist Franskrost og Festivita i en mokkabrygger.
